NYHEDER
1. spadestik på Ringsted Multihal
15-05-2013
I dag var der 1. spadestik på vores kommende multihal til Ringsted Campus. Borgmester i Ringsted Niels Ulrich Hermansen tog første spadestik og Rektor Lene Eilertsen, for Midtsjællands Gymnasieskoler tog det andet. Den ny hal skal være på ca. 2000m² og har fået navnet; Bengerdshallen, opkaldt efter Dronning Bengerd, som blev gift med Valdemar Sejr i år 1214
CCO vinder ny undervisningsbygning i Stockholm
01-05-2013
Vi har vundet opgaven om en ny undervisningsbygning til Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i Stockholm på 3500 m². KTH er et af de største og ældste universiteter i Sverige, mere end 15.000 studerende har deres daglige gang på campus i den svenske hovedstad. Den ny bygning får en central plads på Campus i Stockholm og bliver et innovativt, moderne bud på fremtidens undervisningsmetoder, teknisk såvel som pædagogisk. Vi glæder os til at gå i gang med opgaven.
DTU-Compute anmeldt i Politiken
29-04-2013
Politikens arkitekturredaktør Karsten Ifversen har været på besøg i vores ny bygning til DTU-Compute på Lyngby Campus. Under overskriften; Eviggrønne oliventræer skaber forbilledligt smukt studiemiljø taler Ifversen om både den smukke gamle masterplan og hvordan den nye bygning tilbyder noget nyt til de ´sexede nørder´på Institut for Matematik og Compute. Læs arkitlen HER
Prækvalifikation til nyt Røde Kors Frivillighus
26-04-2013
Vi er prækvalificeret til dialogkonkurrencen om et nye frivillighus til Røde Kors. Det nye hus skal igge på Blegdamsvej hvor Røde Kors' hovedkvater i København holder til og er et hus til alle de frivillige som gør en stor indsats i Røde Kors. Vi glæder os til at arbejde videre med den spændende opgave og ser frem til den kommende process.
SEMINAR: Gruppedynamik
24-04-2013
CCO har holdt endnu et seminar denne gang var emnet; fokus på at skabe en god arbejdsplads for alle gennem viden om de dynamikker der er på spil i grupper. Vi havde inviteret Camilla Raymond, cand.psych.aut. og organisationskonsulent fra Organisation, som præsenterede Håndslaget, et værktøj til hvordan vi i dagligdagen bliver bedre til systematisk afstemning af forventninger og styrkelse af vores kommunikation. Med tog udgangspunkt i Will Schutz adfærdsorienteret teori, om det enkelte menneskes valg af egne handlinger.
To nye projektkonkurrencer til CCO
23-04-2013
Vi går et spændende forår i møde med prækvalifikation til to nye store projektkonkurrencer: Totalentreprisekonkurrencen om en ny undervisningsbygning til Århus Social- og Sundhedsskole på ca. 11.000 m² - og Ny Laboratorie- og Logistikbygning til Bispebjerg Hospital som skal være på 12.000-14.000 m². Se hvem vi er oppe imod og læs mere om projektet til Bispebjerg Hospital HER
Team CCO cycling - Kick off
08-04-2013
CCO har etableret et tohjulet netværk med tegnestuens hurtigt cyklende venner, samarbejdspartnere og bygherrer med det mål at dele vores lidenskab for arkitektur og cykling. Fredag aften lød startfløjten således fra den gamle banemester Jens Veggerby til et hold branchefolk på cykelbanen i Ballerup Super Arena.
Sveriges mest grønne rådhus på vej
14-03-2013
Vores kommende rådhus i Lund er godt på vej. Rådhuset bliver indviet til februar 2014 og skal huse kommunalt administration med offentlig adgang på stue-niveau, kontorer, cafe/restaurant og tagterrasser med udsigt over Lunds gamle bydel. Rådhuset har en meget ambitiøs miljøprofil som medfører at Lunds rådhus bliver det mest grønne rådhus i Sverige.
Green Lighthouse på ECOBUILD
06-03-2013
Green Lighthouse er udstillet på ECOBUILD i London. ECOBUILD er verdens største messe for bæredygtigt design og den Danske Ambassade i London er vært for Nordic Innovation pavillon hvor Green Lighthouse udstilles sammen med et udvalg af projekter fra hele Norden. ECOBUILD foregår i Excel Centre London fra d. 5 – 7 marts.
Allerød klubhus folder sig ud
04-03-2013
Vores kommende klubhus og tribune til Allerød Fodboldklub er designet som en fold i landskabet, og den trekantet bygning er ved at tage form. Allerød klubhus er resultatet af en kombination af kultur-klubhus, tilskuertribune og energidesign. Den nye bygning imødekommer de krav til moderne og fleksible faciliteter, der kræves af en ambitiøs foldboldklub.
Projektet skal stå klar til sommer, læs mere om Allerød klubhus HER
Musholm Feriecenter
28-02-2013
I forbindelse med vores konkurrenceforslag til udvidelse af Musholm Feriecenter har vi produceret en lille animation. Konkurrencen blev vundet af AART, og var en dialogkonkurrence over 2 runder. Det var rigtigt sjovt at deltage og vi glæder os til at se AARTs udvidelse af Musholm Feriecenter. Klik videre for at se vores animation
DTU – Compute bygning 324
25-02-2013
I forbindelse med ibrugtagningen af vores nye bygning på DTU i Lyngby er der produceret et lille videointerview med rektor Anders Bjarklev, som fortæller lidt om hvad man fra bygherrers side syntes om den nye bygning. studerende og personale har nu indtaget bygningen og det er med stor glæde at vi ser til mens DTU – Compute tages i brug.
4 kg nærmere Niels Bohr Bygningen
19-02-2013
Så har vi afleveret projektforslag til den kommende Niels Bohr Bygning, en moppedreng på 4 kilo og nu skal finansudvalget godkende aktstykket. Den ny bygning skal huse hovedparten af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, over 50.000 m² som opføres i to bygningsafsnit på hver sin side af Jagtvej. CCO og VLA står for arkitektdelen af projektet og vi glæder os til de kommende faser.
Læs mere om projektet HER
CCO er nomineret til Årets byggeri i Sverige
18-02-2013
Vores tennihal i Uppsala SEB hallen er nomineret til prisen Årets Byggeri. Den svenske pris arrangeres af Byggeindustri og Bygfolio i Sverige og identificerer hvert år de bedste eksempler på nybyggeri i hele Sverige.
Læs mere om begrundelsen for nomineringen samt se de andre nominerede byggerier HER
VUNDET - Nyt P-hus til Glostrup Hospital
11-02-2013
Vi har, sammen med E. Pihl & Søn og Grontmij, vundet totalentreprise konkurrencen om at opfører et ny P-hus til Glostrup Hospital, indeholdende 400 parkeringspladser. P-huset vil være en fremtrædende bygning, med solceller og beplantning hele vejen op langs facaden, og vil fremstå som en naturlig afslutning og formidle overgangen til det store parkanlæg. Bygningen er designet til at skabe en bæredygtig merværdi og lave et minimalt fodaftryk gavnligt for både mennesker og natur.
Bygningsdesign bygning 127 på DTU
06-02-2013
Vores kommende undervisningsbygning til den nye studieretning, bygningsdesign på DTU-Byg er godt på vej op af jorden. Bygningen får et levende forandringstilgængeligt design, som skal afspejle den løbende udvikling og skiftende behov på bygningsdesign uddannelsen. Vi glæder os til at se den nye bygning tage form på campus i Lyngby.
Læs mere om projektet HER
Indflytningsdag i DTU Compute
04-02-2013
I dag flytter studerende og personale ind i vores nye bygning på DTU i Lyngby. Den nye bygning ligger centralt ved matematiktorvet på Lyngby Campus, og skal huse studerende og administrativt personale på Institut for Matematik & Computerscience. De indvendige træer er plantet i bygningen og de skal hjælpe med at skabe et godt miljø, med optimale indeklima forhold for alle som skal have deres daglige gang i den ny bygning.
Green Lighthouse guider energioptimering
22-01-2013
Videncenter for energibesparelser i bygninger har udgivet en guide til inspiratio, ved gennemførelse af energioptimeringsprocesser, i alle byggefaser af et byggeri. Med hjælp fra et tværfagligt panel af arkitekter – heriblandt CCO projektchef Thomas Nørgaard, ingeniører og medlemmer af Bygherreforeningens Energi- og Miljøudvalg beskriver guiden en række processer i projekteringen og ledelsen af fremtidens energirigtige byggeri.
Download hos Videncenter for energibesparelser i bygninger
Facaderne er monteret på Roskilde Teknisk Skole
17-01-2013
De Galvaniseret stål facader er sat på den kommende Roskilde Teknisk Skole som rejser sig på marken ved Musicon. CCO byggeriet kan ses i horisonten fra motorvejen på vej til Roskilde, elever på skole indtager bygningen til semesterstart i august i år. Vi glæder os til at se huset fuld af liv når Roskilde Teknisk Skole for første gang samles under ét tag.
Grunden til daginstitutionen på Islands Brygge byggemodnes
11-01-2013
Vores kommende daginstitution på Islands Brygge skal bo overfor H.C. Ørstedsværket, og vi er nu i gang med at fjerne gamle fundamenter og asfalt så grunden kan blive byggeklar. Byggeriet af den nye daginstitution går i gang til april.
De indvendige træer til DTU-Compute
09-01-2013
de indvendige træer til DTU-bygning Compute - Institut for Matematik og Computer Science (324) er ankommet. De ca. 8 meter høje træer, som skal hjælpe bygningen med at trække vejret, bliver plantet i gulvet af huset i denne uge. Træerne vil være synlige gennem husets transparente facade til ankomstpladsen ved Matematiktorvet på DTUs Lyngby Campus.
Velkommen 2013
04-01-2013
CCO ønsker Godt Nytår med dette fotografi fra havnen i Aarhus hvor Navitas´ stjerne har taget form. I baggrunden er kollegaerne fra C. F. Møllers nye hovedkvarter til Bestseller også ved at dukke op, af havnens mudder.
Vi glæder os til det nye år, som byder på en række nye CCO bygninger. Først blandt dem er DTU - Ny bæredygtig bygning 324 hvor de godt 30 indvendige træer, som skal hjælpe bygningen med at trække vejret, leveres på tirsdag. Herefter er den ny bygning klar til brug.
Vi ønsker alle en dejlig jul og godt nytår
21-12-2012
CCO holder ferielukket mellem jul og nytår.
Vi er tilbage onsdag d. 2. januar 2013.
NORD og CCO vinder Gentofte Sportspark
20-12-2012
Her på kanten af året har vi vundet opgaven om Gentofte Sportspark fase 3. Vi er på hold med; NORD arkitekter, Kragh & Berglund Landskab og BALSLEV og Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører.
Vi glæder os til at komme i gang med opgaven om at udvide Gentofte Sportspark.
Green Buildings Pay
19-12-2012
Green Lighthouse pryder forsiden på 3. version af bogen ´Green Buildings Pay´ af Brian Edwards, Professor i arkitektur ved Edinburgh University og Emanuele Naboni Lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole i København. Bogen udforsker gennem en række cases, heriblandt Green Lighthouse, hvordan forskellige måder at håndtere grønt design kan producere bedre systemer for fremtidens energi rigtige byggeri. Bogen er udgivet på forlaget Routledge.
Startskud til Carlsberg Byen
10-12-2012
Projektet på Carlsberg, som CCO har lavet i samarbejde med VLA, COBE, NORD og EFFEKT, er nu klar til at gå i gang. De 80.000 etagemeter indeholder Bl.a. Professionsskolen UCC, som etabler ny uddannelsescampus på mere end 55.000 m2 med plads til 10.000 studerende. ”Det er en stor glæde, at byggeriet af Carlsberg Byen kan gå i gang med et så stort og overbevisende projekt, som kan vise grundtanken i vores vision om at skabe en mangfoldig og levende bydel,” siger adm. direktør Lars Holten, Carlsberg Byen P/S.
REJSEGILDE på Miljøcentret i Nordhavnen
07-12-2012
Vi fejrer i den grad at en række CCO projekter er ved at være gennemført, således blev den økologiske pølsemand endnu engang rullet ud til fest, - denne gang på Nordhavnen hvor vores kommende 0-energi Miljøcenter havde rejsegilde. Miljøcenteret skal huse administration, mandskabsbygning og tilhørende værksteder og bliver beklædt med grønt tag.
CCO er nationale vindere i European Business Awards
06-12-2012
Vi er kåret som National Champions i Danmark i bæredygtighedskategorien af den EU initieret European Business Awards. Som National Champions går vi nu videre i konkurrencen om den præstigefulde Ruban d´Honneur pris som samler de nationale vindere fra hele Europa. Prisen blev uddelt i den Britiske Ambassadørbolig. Michael Christensen fik overrakt prisen af Ms Vivien Life, Storbritanniens Ambassadør i Danmark.
Vi er prækvalificeret til Nyt Hvidovre Hospital
05-12-2012
CCO er - som totalrådgiver - prækvalificeret til udbygningen af Hvidovre Hospital, vi er på hold sammen med Nordic Arkitekter (tidl. Narud Stokke Wiig), Tredje Natur, Wessberg og MidtConsult. Udbygningen er på i alt 30.000 m² og vi er i konkurrence mod stærke arkitektkollegaer fra bl.a. C.F. Møller, White med Rubow og DEVE, SHL og aarhus Arkitekterne.
Se de syv prækvalificerede rådgiverteams her
REJSEGILDE på NAVITAS
03-12-2012
Vi har haft rejsegilde på vores kommende lavenergi byggeri Navitas på Aarhus Havn. CCO´s Michael Christensen holdt tale i selskab med bl.a. Borgmesteren i Aarhus; Jacob Bundsgaard. Vi har designet NAVITAS i samarbejdet med den Aarhusianske tegnestue Kjær & Richter samt Marianne Levinsen Landskab. Navitas har fire bygherrer; Aarhus Universitet, INCUBA Science Park, Aarhus Maskinmesterskolen og Aarhus Kommune så der var stort fremmøde til rejsegildet på en snehvid dag på Aarhus havn.
REJSEGILDE - Roskilde Teknisk Skole
13-11-2012
Så har der været rejsegilde på CCOs kommende byggeri til Roskilde Teknisk Skole. Skolen som samler en række HTX uddannelser, under samme tag for første gang, åbner for elever og lærer i 2013. Rejsegildet blev holdt i forrygende efterårs sol, med den traditionelle pølsevogn, - nu i økologisk udgave.
Vokseværk på Århus Havn
24-10-2012
NAVITAS - den kommende ingeniør og maskinmester skole og INCUBA Science Park vokser nu for alvor frem på Århus Havn. CCO har designet NAVITAS sammen med Kjær og Richter og med Marianne Levinsen som landskabsarkitekt. Vi glæder os til at huset står klar til at modtage eleverne fra sommeren 2014, men allerede nu begynder bygningens stjerne at tage form.
CCO´s 0-energi bygning tager form
22-10-2012
Vores kommende Miljøcenter er på vej frem. Det er Kalvebod Miljøcenter som rykker til Nordhavn og skal drive depotet for forurenet jord på Nordhavnen. Den siksakformede bygning får grønt tag, som får det til at gå i et med terrænet. Bygningen producere selv vedvarende energi ved anvendelse af solfangeranlæg og solcellepaneler. Miljøcenteret skal huse administration, mandskabsbygning samt tilhørende værksteder.
Green Lighthouse repræsenterer Danmark
10-10-2012
Green Lighthouse udstilles i Genève som repræsentant for Danmark på udstillingen om bæredygtigt byggeri i anledning af World Habitat Day. Frem til d.15. oktober en udstilling med titlen "Building the Future We Want", der udstiller bæredygtigt byggeri fra lande i EU. Danmark er repræsenteret ved Green Lighthouse. Ambassadør ved den danske FN Mission i Genève, Steffen Smidt, talte på den baggrund om Green Lighthouse ved åbningen af udstillingen i FN-palæet.
Se præsentationen af Green Lighthouse og de øvrige bygninger på UNECE's hjemmeside.
Sydkoreas premierminister i Green Lighthouse
09-10-2012
Green Lighthouse havde besøg af en større delegation fra Sydkorea med premierminister Hr. Kim Hwang-sik i spidsen. Carsten Jarlov, direktør i Bygningsstyrelsen; Thomas Bjørnholm, Prorektor for Københavns Universitet; Lone Feifer, Projekt Direktør i Velux og CCO´s direktør Michael Christensen, viste delegationen rundt og fortalte om de grønne initiativer i huset.
REJSEGILDE på vores sportshal i Roskilde
05-10-2012
I dag var der rejsegilde på vores kommende sportshal, Hal D - som er en udvidelse af Roskilde Kongres- & Idrætscenter. Den nye sportshal er på ca. 5000 m² og skal være klar til aktivitet i maj 2013. Joy Mogensen, som er Borgmester i Roskilde Kommune var en af talerne på en våd Dansk efterårsdag.
Læs mere om projekter Her
ARKITEKTURLØBET 2012
13-09-2012
Arkitekturløbet blev i år afholdt i vores nabolag, med start og mål på Superkilen bag ved tegnestuen, og vi løb på en rigtigt spændende rute blandt Nørrebros snørklede og farverige kvarterer. Ca. 1000 løbere blev skudt af sted på Superkilens Røde Plads og der var både rutsjeturer og Stomp indlagt på ruten - for de ekstra friske, samt gode oplevelser som KTK-grunden som er en del af Områdeløft i Haraldsgadekvarteret, aktiveret med bl.a. thaibokseklub og punkband.
Læs mere om Arkitekturløber her
CCO Tennishal i Uppsala åben
12-09-2012
SEB USIF Arena i Uppsala, Sverige er nu åben. Ud over tennis faciliteter til den lokale tennisskole, vil den bæredygtige hal også huse sportsarrangementer som Paddle Tennis, Basketball, Squash og Fitness. Med sit 7000m² sedum tag flettes hallen ind i det frodige landskab i udkanten af Uppsala.
Læs mere om SEB USIF Arena Her
CCO er GAZELLE igen
06-09-2012
Vi er valgt til Gazelle virksomhed for andet år i træk. Gazelle virksomheder udpeges på baggrund af Børsens årlige undersøgelse af den danske vækstelite. Gazelle fænomenet opstod i 1990’erne, og betegnes ved virksomheder der er store nok til at besidde den nødvendige teknologi for at kunne konkurrere og samtidig små nok til at reagere hurtigt på forandringer.
Prækvalifikation til Tingbjerg Kulturhus og Bibliotek
03-09-2012
CCO er sammen med Marianne Levinsen, Active City Transformation og Grontmij prækvalificeret til projektkonkurrencen om det ny Kulturhus og Bibliotek til Tingbjerg. Det nye hus skal være et varetegn for Tingbjerg og danne rammen om kulturel alsidighed. Vi er oppe mod kollegaer fra Erik Møller Arkitekter, Leth & Gori, CEBRA, C. F. Møller og COBE.
Vi er prækvalificeret til Gentofte Sportspark
03-09-2012
På hold sammen med NORD architects, Kragh og Berglund Landskab, BALSLEV - og Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører er vi udvalgt til projektkonkurrencen om Gentofte Sportspark Fase 3. Face 3 forventes at skulle indeholde et nyt stadionbaneanlæg med tribune, ny sportshal med boldbaner, fællesfaciliteter og tilhørende parkering. Endvidere skal der etableres udendørs aktivitetsløjpe samt faciliteter til skoleidræt.
Seminar: Lyd + Lys
31-08-2012
CCO fortsatte vores seminar række med en spændende formiddag om hvordan vi bedst behandler lyd og lyskilder i nye byggerier. Vi havde inviteret Merete Madsen og Søren Vestbjerg Andersen fra Grontmij samt Peter Andreas Sattrup, DTU som har skrevet ph.d. afhandlingen; ”Sustainability - Energy Optimization - Daylight and Solar Gains.
DHL 2012
30-08-2012
Sensommeren er DHL tid og igen i år deltog CCO – sammen med ca. 100.000 andre, i verdens største motionsløb.
20 farvestrålende CCO ´er på 4 hold, susede rundt i Københavns Fælledpark onsdag aften, med vejrguderne i det helt rigtige humør. Igen i år delte vi telt med kollegaerne fra VLA og sluttede aften endorfin-glade og med velfortjente dåseøl.
7000m² sedum tag til CCOs tennishal i Uppsala
20-08-2012
I disse dage lægges sidste hånd på tennishallen, sedumtaget er ved at være på plads og d.1. september er der indvielse på CCOs 7000 m² tennishal til SEB USIF Arena i Uppsala, Sverige. Tennisboldene vil herefter hamre gennem den vel-ventileret og bæredygtige hal, som bl.a. skal huse den lokale tennisskole. Hallens overordnede geometri har sit udgangspunkt i tennisboldens bane gennem luften, for at skabe en optimal form i forhold til taghøjde og spilleareal.
Prækvalifikation til ny udbygning af Musholm Feriecenter
17-08-2012
CCO er sammen med PK3 Landskabsarkitekter og med konsulenter Lone Sigbrand, SBI og AKP Design, prækvalificeret til projektkonkurrencen den ca. 3200 m2 udbygning af Musholm Bugt feriecenter i Korsør. Under overskriften ”Oplevelser med plads til forskelle” er visionen i projektet at skabe Danmarks mest tilgængelige feriecenter. Udbygningen er finansieret takket være stor hjælp fra Arbejdsmarkedets Feriefond, Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine, McKinney Møllers Fond til almene Formaal, Muskelsvindfonden og Slagelse Kommune.
Roskilde Teknisk Skole på vej
07-08-2012
Mens sommeren går på hæld, skyder vores projekt Roskilde Teknisk Skole, frem af marken ved Musiconområdet i Roskilde. Den nye uddannelsesbygning, 5.700 m² fordelt på 4 etager, åbner dørene for ca. 3000 elever til efterårssemesterets start i 2013. Skolen bor i dag på flere adresser i Roskilde og har en bred vifte af erhvervsrettede uddannelser,- fra anlægsgartner og snedker til teknisk designer, smed og webintegrator samt en række kurser og htx.
CCO udkigstårn byder velkommen
30-07-2012
I forlængelse af vores projekt til den kommende krydstogtskaj i Københavns Nordhavn, har vi designet et udkigstårn ved kajens udsigtsplads mod syd. Her ved indsejlingen til København vil tårnet fremstå som pejlemærke med udsigt til Københavns Havn. Tårnet består af 4 containere, 3 af containerne er forbundet af en trappe der løber op på taget af den øverste container, her etableres et udsigtsplateau i 8 meters højde med udsigt over Københavns Havn.
Læs mere om det kommende udkigstårn her
SOMMERFERIE 2012
07-07-2012
CCO trækker i speedos og bikinier og holder ferielukket i ugerne 28, 29 og 30. Men vi vender stærkt tilbage – mandag d. 30. juli - friske, veludhvilet og klar til hvad efteråret måtte bringe af spændende opgaver.
I mellemtiden ønsker vi alle en rigtig god sommer.
Første spadestik på DTU 127
06-07-2012
I dag, - godt tre måneder efter vi vandt konkurrencen - var der første spadestik på DTU byggning 127. Den nye bygning skal huse DTU’s uddannelser inden for bygningsdesign og opføres ved Brovej på DTU’s campus i Lyngby. Byggeriet tilfører DTU 2.000 m² nyt studiemiljø, som lægger op til tværfaglighed, åbenhed og nye læringsformer, byggeriet er et led i DTU’s ambitiøse udvikling af universitetets campusser og skal stå klar til næste sommer. Vi laver projektet sammen med E. Pihl & Søn og ALECTIA.
Timelapse optagelse fra DTU
05-07-2012
Vores bygning DTU Compute (324) på Lyngby Campus er snart færdig. Facaderne er nu oppe i fuld højde (3. sal) og de indvendige tårne er ved at være på plads. Bygningen byder studerende og administrations personale velkommen når vinter semesteret starter til januar 2013.
I mellemtiden kan vi fornøjes med lidt timelapse af facaden fra DTU Informatik
VUNDET: Ringsted Campushal
04-07-2012
CCO, Marianne Levinsen Landskabsarkitekter og Grontmij er netop udpeget som vindere af konkurrencen om en ny sportshal til Campus Ringsted. Den nye campushal ønsker at iscenesætte forskellige funktioner i en levende og nutidig arkitektonisk ramme, samt sikre at hallen gennem sit design og organisering beriger sine nære omgivelser og understøtter forskellige sportsaktiviteter i landskabet omkring hallen. Bygningen kommer således til at udgøre et vigtigt samlingspunkt på Campus Ringsted. Læs mere om Ringsted Campushal
Solhuset og Green Lighthouse udstilles på Louisiana
25-06-2012
CCO udstiller både Green Lighthouse og Solhuset – den klimavenlige daginstitution i Hørsholm på New Nordic – Arkitektur & Identitet udstillingen som åbner på Louisiana på fredag d. 29. juni. New Nordic – Arkitektur & Identitet er den første udstilling i en ny serie på Louisiana, der vil afsøge arkitekturens forhold til kultur og identitet. Serien beskæftiger sig med arkitektur som et felt, hvor kollektive erindringer og fortællinger afspejles materielt og rumligt.
Ejby Erhvervsområde VUNDET
21-06-2012
CCO, ACT, Smith Innovation og de hollandske landskabsarkitekter OKRA er netop kåret som vinderne af masterplankonkurrencen "Ejby Erhvervsområde”. Konkurrencen er 1 af de 6 højt profilerede konkurrencer om ”Fremtidens Forstæder” arrangeret af Realdania.
I konkurrencen om udviklingen det 70 ha store erhvervsområde dystede desuden Entasis med Alectia og Habitats og Foster + Partners med 1:1 arkitekter. Læs mere her
Green Lighthouse valgt til Sustainia100
21-06-2012
Green Lighthouse er som en del af Velux Home 2020, på listen over verdens 100 mest bæredygtige projekter. Sustainia100 er netop blevet lanceret på RIO+20 summit. Sustainia100 løsninger er nøje udvalgt efter en række kriteriere: tilgængelighed, kollaborativ natur, omkostnings effektivitet, miljømæssige fordele og forbedret livskvalitet.
Læs mere om Sustainia100 samt se interview med Michael Christensen
CCO inviterer til sommerfest
18-06-2012
Vi bliver 6 år i år og inviterer alle venner og samarbejdspartnere til drinks, grill og masser af dansemusik på tegnestuen i Bragesgade 10b. 2200 København N.
Vi har bestilt solskin, - men det var i restordre så vi håber at det når frem til tiden.
CCO viser modeller på DAC
16-06-2012
Vi udstiller to projekter på Dansk Arkitektur Centers sommerudstilling, Show Me Your Model som åbner fredag d. 22. juni. Kom og se brugerprocessmodellen som blev brugt i starten af arbejdet med DTU-Ny bæredygtig bygning 324, samt se hvad vi har lavet sammen med VLA, COBE, EFFEKT og Nord architects til Carlsberg Stationsby. Udstillingen fokusere på, hvilken rolle modellerne spiller i arkitektens arbejde, og Strandgade 27b vil være fyldt med spændende arkitekturmodeller.
Rejsegilde på DTU bygning 324
15-06-2012
I dag var der rejsegilde på CCO kommende bygning 324 på Danmarks Tekniske Skole i Lyngby. Byggeriet er på knap 4.000 m² og skal rumme undervisning og institutfunktioner, bygningen ligger centralt placeret ved Matematiktorvet på DTUs Lyngby Campus. Bygning 324 indeholder en række visionære bæredygtige initiativer, bl.a. plantes der ca. 30 indvendige træer, som hjælper bygningen med at trække vejret og holde et godt og sundt indeklima. DTU-324 vil stå klar til vintersemesteret 2013.
CCO VINDER nyt sportsprojekt i Allerød
11-06-2012
Sammen med Jönsson og Dines Jørgensen Råd. Ing. er CCO netop blevet udpeget som vindere af konkurrencen om at tegne det nye miljøvenlige klubhus og tribune til Allerød Fodboldklub, i konkurrencen var vi oppe mod dygtige kollegaer fra Dorte Mandrup, NORD og Vilhelm Lauritzen arkitekter.´Det forslag, vi valgte, adskilte sig fra de øvrige tre. Det var klart det bedste og det, der levede bedst op til de krav, vi havde stillet i udbudsmaterialet. Det har et meget lyst inde-miljø. Og så har det med sin form som et A en særegen udformning´ Flemming Villadsen (S), der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
European Business Awards
07-06-2012
Vi er nomineret til European Business Awards i kategorien Miljø og bæredygtighed. Prisen anerkender virksomheder som arbejder for et bedre miljø og fremadsigtede bæredygtige tiltag indenfor sit fagområde. European Business Awards har eksisteret siden 2007 og sætter spotlight på Europæiske virksomheder, i et forsøg på at skabe samarbejdsrelationer og vidensdeling i Europa.
Læs mere om European Business Awards
Solhuset i Kindergarten Architecture bog
07-06-2012
CCO´s klimavenlige børnehave Solhuset i Hørsholm er med i en ny bog, Kindergarten Architecture som samler daginstitutioner fra hele verden. Bogen fokuser på vigtigheden af sunde og gode daginstitutioner som basis for børns udvikling. Der er samlet gode spændende daginstitutioner fra Australien, Europa og Asien.
Green Lighthouse i ny Phaidon bog
06-06-2012
Green Lighthouse er featured i Phaidons nye bog VITAMIN GREEN om bæredygtigt design og arkitektur. Bogen følger op på tidligere success titler fra Phaidon, fx. Vitamin P om kunstmalere og Vitamin Ph om fotografi. I VITAMIN GREEN har et hold journalister samlet innovative bæredygtige projekter fra hele verden, fra 111 Navy Chair, - en stol produceret af 111 plastik flasker, Diller Scofidio + Renfro´s New York ´High Line´ og CCO´s nylligt LEED certificeret Green Lighthouse.
Rosendal tennishal i Uppsala tager form
24-05-2012
Vores tennishal i Uppsala bølger sig frem i det svenske landskab. Tennishallens overordnede geometri har sit udgangspunkt i en tennisbolds bane gennem luften, hvilket giver optimal taghøjde og spilleareal. Hallen er klar til tennis-kamp til august 2012.
Frederikssundsvejens Skole får nyt liv
23-05-2012
Ved skolestart 2013 flytter elever og personale fra specialskolen i Charlottegården, til nyrenoverede og tidssvarende lokaler på den tomme Frederikssundsvejens Skole i København. CCO og VLA har samarbejdet med Rambøll og 1:1 Landskab, og vi glæder os til at se den ny Frederikssundsvejens Skole fuld af liv og glade børn.
Klostermarksskolen i Roskilde
14-05-2012
Vi er prækvalificeret til totalentreprisekonkurrencen om Klostermarksskolen, på hold med E. Pihl & Søn, Henry Jensen A/S og Marianne Levinsen Landskab. Klostermarksskolen, som er tegnet af Henning Larsen, blev opført i 1963. Projektet omfatter nedbrydning, ombygning/renovering samt nybyggeri af skolen + udearealer og idrætsanlæg. I alt 5 hold er prækvalificeret og vi er i konkurrence mod arkitektkollegaer fra JJW, Mangor og Nagel, Arkitema samt Nøhr og Sigsgaard.
Prækvalifikation til sportshal Campus Ringsted
28-04-2012
Vi er prækvalificeret til konkurrencen om at opfører en ny sportshal på Campus Ringsted på ca. ca. 1 750 m². Den nye sportshal skal have en høj standard af bæredygtighed samt udearealer.
CCO er totalrådgiver og på hold med Marianne Levinsen Landskab og Grontmij.
Ny prækvalificering til daginstitution
27-04-2012
Vi er blevet prækvalificeret til totalentreprisekonkurrencen om en ny daginstitution på Saxtorphsvej i København. Daginstitutionen er på 1.600m2 inkl. fællesarealer, personalefaciliteter og produktionskøkken og skal huse vuggestue og børnehavebørn. CCO er på hold med NHH (TE), Rambøll og Kragh & Berglund Landskab.
Seminar om Brugerprocesser
27-04-2012
CCO holdt seminar om vores erfaringer som facilitator af brugerprocesser og de forskellige metoder vi arbejder med frem til dispositionsforslaget. Vi fik input og inspiration fra Flemming Overgaard, arkitekt og ph.d. fra Center for Idræt og Arkitektur, samt Mikkel Thomassen, partner Smith Innovation og ph.d. i byggeriets organisering.
CCO udvider København
26-04-2012
CCO designer en ny krydstogtkaj og terminal midt ude i Nordhavnen, med udsigt til Middelgrunden. Krydstogskajen bliver 1.1 km lang og 70 m. bred og skal betjene krydstogtskibe, der skifter passagerer i København. Mod syd etableres udsigtstårn, cykelparkering og bænke til rekreative formål. Udenfor sæsonen kan kajen bruges af skatere og løbere, mens der afholdes events og kulturarrangementer i terminalerne. Når hele Nordhavns projektet er færdigt om 10 år, er Københavns areal udvidet med en procent. Læs mere om projektet
VUNDET: Nyt institutbyggeri på DTU
23-04-2012
CCO har sammen med Rørbæk og Møller, Schul Landskab, Wessberg og COWI vundet konkurrencen om nyt institutbyggeri på DTU-Lyngby Campus på ca. 40.000 m² byggeriet samler Aqua, Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet under overskriften DTU - LIFE Science & Bio Engineering og indeholder forskning og laboratorier. Den nye bygning er DTU´s største byggeprojekt siden opførslen af Lyngby Campus. Vi glæder os til at gå i gang med opgaven som er vundet i konkurrence mod dygtige kollegaer fra C.F. Møller, Arkitema, BIG, Erik Møller, EFFEKT og Henning Larsen arkitekter.
Daginstitution VUNDET
16-04-2012
CCO, Rambøll og Johansson Landskab har vundet konkurrencen om at lave en ny daginstitution på Islands Brygge i København.
Den nye integreret daginstitution skal ligge på Roklubområdet, og vil huse 80-150 børn, så der kommer masser af go energi og gang i den på Islands Brygges havn.
Vi har VUNDET Ny Uddannelsesbygning 127
10-04-2012
CCO, ALECTIA og E. Pihl og Søn er udnævnt til vindere af konkurrencen om at designe en ny uddannelsesbygning til DTU-Lyngby Campus. Projektet er på 2000 m² og er en tilbygning til den eksisterende bygning 117. Bygning 127 skal indeholde studiefaciliteter til en ny uddannelse, under DTU Byg, kaldet Bygningsdesign. Uddannelsen er en ingeniøruddannelse med et bæredygtigt sigte. Bygningen skal stå klar til studiestart sommeren 2013.
Læs mere om DTU - 127
Lokalplan for nyt Campusområde i Stockholm
09-04-2012
CCO har medvirket til udviklingen af et 165.000m2 nyt område med universitet og student- samt forskerboliger i den nordlige del af Stockholm, med placeringen i Kungliga Nationalstadsparken bibeholdes den økologiske mangfoldighed og de rekreative muligheder området tilbyder
Asserbo sommerhus i DR2
30-03-2012
DR2 Tema handler på lørdag om Sommerhuse, og her kan du komme med på opdagelse i Asserbo sommerhuset, som er designet i samarbejde mellem CCO og arkitekt Pernille Poulsen. Arkitekt Eva Harlou og Peter Ingemann er værterne som guider seerne rundt i det danske sommerland, i jagten på deres bud på Danmarks bedste sommerhus.
Se programmet: DR2 Tema: Sommerhuse
Konkurrence om to nye daginstitutioner på Nørrebro
30-03-2012
På hold sammen med Rambøll, NORD og Helle Nebelong er CCO prækvalificeret til konkurrencen om to nye daginstitutioner. Med udgangspunkt i den italienske pædagogik; Reggio Emilia.
Reggio Emilia er en by i Norditalien, hvor indbyggerne efter 2. verdenskrig og den italienske borgerkrigs afslutning i 1945, tog initiativ til at bygge deres egen børnehave, med de fysiske rammer som et vigtigt pædagogisk værkstøj. De så det som en del af opbygningen af et nyt demokratisk samfund efter de mange år med fascisme.
Grundstensnedlæggelse i Roskilde
29-03-2012
Så blev grundstenen lagt i jorden på Roskilde Teknisk Skole. Byggeriet, som CCO vandt i 2010, skal huse erhvervsrettede uddannelser lige fra anlægsgartner og snedker til teknisk designer, smed og en række kurser og htx.
Den traditionelle ceremoni bød på lidt godt til ganen, taler og en ordentlig portion solskin på grunden i Roskilde.
Campus Bornholm prækvalifikation
27-03-2012
Sammen med COBE, SLA og Wessberg er CCO prækvalificeret til projektkonkurrencen om etablering af et samlende Campus Bornholm i Rønne. Projektet omfatter udarbejdelse af helhedsplan og nybyggeri som skal fremme tværfaglighed, bæredygtighed og multianvendelighed.
Navitas vokser på Århus havn
27-03-2012
P-kælderen er næsten færdig og når dækket er lagt ovenpå, begynder byggeriet at vokse i højden, - og så vrister Navitas stjerne sig fri af byggepladsen.
Byggeriet som CCO har designet sammen med Kjær og Richter, får Bestsellers nye Århus domicil til nabo på de bynære havnearealer i Århus og vil stå færdigt i 2014.
Prækvalifikation til Carlsberg S-Station
21-03-2012
CCO, EFFEKT, COBE, NORD og Vilhelm Lauritzen er sammen udvalgt til konkurrencen til den ny S-tog Station ved Carlsberg. Den nye station, som skal erstatte den nuværende Enghave station, kommer til at ligge ud til Vigerslevs Alle og skal hedde Carlsberg S-Station.
Blandt de andre udvalgte teams i konkurrencen er Entasis, Public Arkitekter og Henning Larsen Arkitekter.
Velux Model Home
20-03-2012
CCO´s direktør Michael Christensen medvirker på konference i Bruxelles, arrangeret af Velux Model Home, for at tale lidt om Green Lighthouse, og de udfordringer og erfaringer CCO fik i forbindelse med at designe det CO2 neutrale byggeri.
Konferencen samler op på erfaringer fra projektet Velux Model Home 2020.
LEED Guld-certificering
12-03-2012
Green Lighthouse har, som den første bygning i Danmark, opnået LEED guld-certificering - LEED er en forkortelse af Leadership in Energy and Environmental Design.” Når Green Lighthouse bliver Danmarks første certificerede bæredygtige bygning, er det et vigtigt signal om, at innovative samarbejder mellem offentlige institutioner og private virksomheder kan skabe unikke resultater på det grønne område” siger Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard (R).
Læs mere på Bygningsstyrelsens hjemmeside
Innosite – Åben innovationsplatform
06-03-2012
Den åbne digitale innovationsplatform som arbejder for et aktivt innovationsmiljø i byggesektoren i Danmark, er et initiativ af Realdania og Energistyrelsen. Better Living er Innosites første afsluttede konkurrence, opgaven handlede om at vise hvordan vi skaber bedre livsvilkår i det eksisterende byggeri. I juryen sad bl.a. CCO´s tegnestuechef Christian Hanak, Graham Hill, grundlægger af Treehugger.com og Nille Juul Sørensen direktør i Dansk Design Center.
Læs mere om det spændende initiativ og hvordan du deltager på Innosite
Fremtidens Forstæder
14-02-2012
CCO, Hollandske OKRA, Active City Transformation (ACT) og Smith Innovation er prækvalificeret til parallelkonkurrencen om Ejby, - fremtidens bæredygtige erhvervsområde i Glostrup. Parallelkonkurrencen er én af seks konkurrencer i Fremtidens Forstæder og udskrevet af Glostrup Kommune og Realdania. I alt tre teams er udvalgt, de to andre har Entasis samt Fosters + Partners/1:1 Arkitekter i spidsen.
Bæredygtig STAFET
13-02-2012
Arkitektforeningen har lanceret STAFETTEN, iværksat af fire ildsjæle indenfor bæredygtig arkitektur. Det første tema er ”Frodighed og bæredygtig arkitektur”, og interesserede opfordres til at formulere et spørgsmål eller en kommentar, der udfordrer og perspektiverer temaet. STAFETholdet består af: Ellen Kathrine Hansen, Tanja Jordan, Vibeke Grupe Larsen og CCO´s projekchef Thomas Nørgaard.
For yderligere information og oplysninger om deltagelse: Arkitektforeningen.dk
Roskilde Teknisk Skole er gået i jorden
08-02-2012
Endnu et CCO projekt er på vej, byggeriet til Roskilde Teknisk Skole er nu i gang. Skolen, som kobles sammen med Musicon området i Roskilde, samler 3000 studerende over 5.690 m2 i første etape.
Roskilde Teknisk Skole har en bred vifte af erhvervsrettede uddannelser fra anlægsgartner og snedker til teknisk designer, smed og webintegrator samt en række kurser og htx.
Prækvalificeret til Rådhus Bornholm
07-02-2012
På hold med Kragh og Berglund Landskabsarkitekter og COWI er CCO prækvalificeret til konkurrencen om etablering af nyt rådhus på Bornholm.
Vi glæder os rigtigt meget til den spændende konkurrence, hvor vi er oppe mod kollegaer hos Arkitema, Dissing + Weitling, BIG og KHR.
CCO prækvalificeret til ny spændende konkurrence
06-02-2012
Februar starter med endnu en spændende konkurrence for CCO.
På et hold sammen med Nord architects og Grontmij er vi prækvalificeret til konkurrencen om de to daginstitutioner på Tranehavevej og Bavnehøj Allé i København.
Blandt konkurrenterne er: Vandkunsten, White, Rubow og Cebra.
Ny DTU Undervisningsbygning
23-01-2012
Sammen med ALECTIA og E. Pihl og Søn er CCO prækvalificeret til projektkonkurrencen om totalentreprisen om opførelse af Ny Undervisningsbygning på DTU-Lyngby Campus.
Den nye undervisningsbygning skal sammenbygges med den eksisterende bygning 117.
Vi er prækvalificeret til Vejle Campus
19-01-2012
Sammen med Ravn Arkitektur, Møller og Grønborg og Rambøll er CCO prækvalificeret til konkurrencen om et nyt byggeri til VUC på Vejle Campus på 5000 m2.
Vejle Campus er resultatet af fusionen mellem Vejle handelsskole og Vejle VUC, og er en af regionens største. Over 2000 elever og ca. 200 medarbejdere har deres daglige gang på Campus Vejle, som tilbyder uddannelse på alle niveauer inden for det merkantile område.
Sushi - CCO style
18-01-2012
Med fokus på miljøet har CCO designet og indrettet den første restaurant, i den svenske kæde Sushi of Sweden.
Sushi of Sweden er både drive-in og sit-down restaurant og tilbyder et sundt fastfood-alternativ.
Arkitektens Tegninger
12-01-2012
CCO´s direktør Michael Christensen er med på udstillingen;´Svein Tønsager & Friends - Arkitektens Tegninger´ som vises på Dansk Arkitektur Centre fra 13. januar – 18. marts 2012. Udstillingen viser tegninger, skitser og udsagn fra en gruppe af internationale arkitekter, der alle var en del af et netværk omkring arkitekt og underviser ved Svein Tønsager (1944-2006) Arkitektskolen Aarhus. Michael Christensen viser et projekt som er lavet i samarbejde med Louis Becker og med tekster af Christian Bundegaard.
Velkommen til endnu et spændende år
02-01-2012
2012 starter med en GOD NYHED, CCO er prækvalificeret til totalentreprisekonkurrencen om opførelsen af EGEDAL RÅDHUS og sundhedscenter.
Vi er på hold med Enemærke & Petersen, Kjaer & Richter, de to ingeniør firmaer ISC og Esbensen Ingeniører samt Land+.
God jul og godt nytår
22-12-2011
CCO går på juleferie fra d. 23. december
Vi er tilbage mandag d. 2. januar 2012, - veludhvilet og klar til et nyt år
Vi glæder os til at se hvad 2012 bringer.
SMARTHOUSE
21-12-2011
CCO og Rambøll har vundet opgaven om at udarbejde energioptimerende Smart House koncepter, for bolig- og erhvervsbyggeri i fremtidens Nordhavn. Bag initiativet er Nordhavn Energipartnerskab, som bl.a. består af By & Havn, Københavns Kommune og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Projektet er vundet i konkurrence med Henning Larsen Architects og COWI.
Solhuset er Årets Byggeri 2011
19-12-2011
Solhuset er blevet kåret som Årets Byggeri af byggeri.dk. Hvert år kårer byggeri.dk nye ekseptionelle byggerier i tre kategorier, erhvervsbyggeri, boligbyggeri og åben kategori. Solhuset er kåret i åben kategori.
Læs mere om Solhuset
Vi er prækvalificeret til DTU Kemi
09-12-2011
Her på tærsklen til nytåret, er vi blevet prækvalificeret til konkurrencen om opførelsen af en ny laboratorieintensiv bygning til DTU Kemi på Lyngby Campus. Projektet omfatter forskings- og undervisningslaboratorie, samt sammenbygning til eksisterende faciliteter, organisk kemi, uorganisk kemi samt fysisk kemi, dvs. teknisk tungt bestykkede laboratorier.
CCO er totalrådgiver, med Jørn Langvad Arkitekter, Marianne Levinsen Landskab og ALECTIA på holdet.
Kom med hjem til CCO´s direktør
05-12-2011
Nu kan du besøge Michael Christensen på nettet, via DRs program: Arkitektens Hjem. I serien, som besøger danske arkitekter, fortæller Michael om CCO´s filosofi og tilgang til designprocessen. Bl.a. fremhæves energiproducerende projekter som Solhuset og Green Lighthouse, samt Navitas i Århus - Navitas er designet i samarbejde med Kjaer & Richter og Marianne Levinsen Landskab.
Se programmet her: Arkitektens Hjem - Michael Christensen
Første spadestik i Lund
30-11-2011
Så blev spaden sat i jorden og byggeriet kan begynde til vores nye rådhus i Lund. Bygningen, som bliver et af de mest bæredygtige rådhuse i Sverige, skal huse borgerservice samt administration. Det nye rådhus skal placeres centralt midt mellem Lunds fine gamle bymidte og et stort parkområde vest for centrum. Borgmester i Lund, Mats Helmfrid tog del i herlighederne og førte an med den firetakkede guldspade.
Rådhuset forvendtes at stå klar i 2014.
CCO´s Solhuset præmieret
29-11-2011
Vores energiproducerende daginstitution Solhuset er blevet præmieret af Hørsholm Kommune, som et smukt og godt byggeri. Udvalget begrunder bl.a. præmieringen med: ´Daginstitutionen Solhuset ligger afklaret med sine mørke triangulerede træfacader og bevægede grønne tage og indtager den vanskelige grund på fornem vis. (…) Huset er et strålende eksempel på at god arkitektur er andet og mere end velproportionerede rum og æstetiske, smukke detaljer. Det er holistisk tænkning hvor alle aspekter af menneskeligt velvære og klimaoptimering spiller sammen´.
Sushi of Sweden
25-11-2011
Om ikke så længe, kan du tage turen forbi CCO´s Sushi of Sweden restaurant. Den eksklusive Sushi restaurant på 230 m2, tager form på byggepladsen udenfor Uppsala. Restauranten, som ligger vægt på sundhed og bæredygtighed, vil tilbyde en Drive-In service for de travle og meget sultne.
Rosendal tennishal i Uppsala tager form
22-11-2011
De karakteristiske buer, som danner taget på CCO´s tennishal, skyder nu op af Uppsalas jord. Der er fuld gang i byggeriet, og den 7200 m² tennishal tager form på grunden. Den buede bygning er placeret ved udkanten af en stor skov, og er designet med græs på taget så den harmonerer, med de naturskønne omgivelser.
Kunstner udpeget til udsmykning af CCO´s rådhus i Lund
14-11-2011
Den Britiske kunstner Liam Gillick er udpeget til udsmykningen af CCO´s kommende rådhus i Lund. Gillick bor og arbejder i London og New York, han er uddannet fra Goldsmiths University of London i 1987. Ud over at have udstillet på gallerier verden over, er han bl.a. repræsenteret på Tate i London, og både Museum of Modern Art og Guggenheim i New York.
Vi glæder os til at se Liam Gillicks kunst komplementere vores nye rådhus. Læs mere om CCO´s kommende rådhus i Lund
Så er fundamentet lagt…
04-11-2011
… til CCO´s kommende bygning 324 på DTU – Lyngby Campus.
Bygningen på 4.500 m² skal huse undervisning og kontorer, bygningen får et nyt spændende, innovativt hybrid ventilations system med varmegenvinding.
Triple A
02-11-2011
...og så blev det til tredje A rating i streg.
Denne gang fra Bygherren på Danmarks ny Vej & Bromuseum i Holbæk. Det nye museum, som fortæller historien om Danmarks veje og broer åbnede i juni måned.
Endnu en A Rating til CCO
25-10-2011
Vi har fået endnu en A Rating, - fra bygherren på forsknings bygning 324, en ny bæredygtig bygning til DTU - Lyngby Campus. Bygning 324 er designet som lavenergi klasse 1 byggeri.
På baggrund af evaluerede byggesager til dato, betyder dette at vores samlede Bygge Rating er A, - og det er vi glade for.
”Tryllehytten” - fornuftig bæredygtighed
24-10-2011
Magasinet Komma beskriver under overskriften Bæredygtig daginstitution til konkurrencedygtig pris ”Tryllehytten”, som er udformet gennem en bevist udvælgelse af de passive og aktive tiltag, som giver størst energi reduktion i forhold til ’cost benefit’, i samspil med en spændende arkitektur. ”Tryllehytten” i Solrød er lavet i samarbejde mellem CCO, Rambøll og Schul Landskabsarkitekter.
Læs artiklen her
Vidensdeling og gensidig påvirkning af fremtidens læringsmiljøer
14-10-2011
CCO holdt seminar om lærings- og forskermiljøer på tegnestuen, hvor vi fik input og sparring på vores projekter fra Professorer og lektorer fra henholdsvis CBS og Københavns Universitet - som til daglig beskæftiger sig med byggebranchen og læringsmiljø set med forskerbriller.
Green Growth Leaders konference i København
10-10-2011
CCO´s Michael Christensen deltager i to-dags konferencen Green Growth Leaders i København d. 12-13 oktober. Michael sidder i panelet til workshoppen; ´Sustainable Living in Buildings´. Over to dage vil de mange workshops dække emner indenfor bæredygtighed og fremtidige grønne tiltag og muligheder. På afslutnings konferencen deltagere bl.a. Connie Hedegaard, klimakommissær i EU-kommissionen og Frank Jensen, overborgmester i Københavns kommune.
Læs mere: Green Growth Leaders
Igangsætningen af rådhuset i Lund vedtaget
30-09-2011
Lund Byråd vedtog, via afstemning - torsdag eftermiddag igangsætningen af Christensen & Co. arkitekters nye rådhus kaldet Krystallen, som nu udbydes i entreprise. Det nye bæredygtige rådhus, skal placeres centralt midt mellem Lunds gamle bymidte og et stort parkområde vest for centrum. Bygningen er skulpturelt udformet og fremtræder som en facetteret krystal. Rådhuset har en meget ambitiøs miljøprofil, som betyder at bygningen kun kommer til at bruge en brøkdel af den energi, som er normalt for denne slags bygninger og medfører at Lunds rådhus bliver det mest grønne rådhus i Sverige.
Vi er blevet udnævnt til Gazelle virksomhed 2011
29-09-2011
Børsen har siden 1995 identificeret de hurtigst voksende virksomheder i Danmark - Gazellerne. En Gazelle er en virksomhed som i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft posetiv vækst i omsætningen. Inspirationen kommer fra økonom David Birch som beskrev virksomheder i USA som; Elefanterne, Musene (de små virksomheder) og Gazellerne.
Gazellerne er de virksomheder som fører an i væksten.
P1 på mandag: CCO´ s Michael Christensen fortæller om arkitektur og bæredygtighed
23-09-2011
I programmet Klima & Miljø på P1, mandag kl. 14.00 fortæller CCO´s Michael Christensen bl.a. om vores nye klimavenlige daginstitution; Tryllehytten i Solrød. Tryllehytten er udformet som en lavenergi klasse 2015 bygning, dog til samme pris som en ´normal´daginstitution i henhold til V&S priser 2009. Dette placere´Tryllehytten´som en af de billigste offentlige lavenergi bygninger i Danmark.
- Programmet kan downloades som podcast: Klima & Miljø P1
CCO vinder ny Multihal til Arsenalvej på Holmen
14-09-2011
Sammen med Rambøll og 1:1 Landskab skal CCO tegne ny multihal samt etablering af tilhørende udenoms arealer på 2.700 m2 til Arsenal øen på Holmen.
Multihallen skal stå klar til brug i starten af 2013.
0-energi Miljøcenter til Nordhavn
08-09-2011
CCO har tegnet bygningen til et kommende Miljøcenter i Nordhavn. 0-energi byggeriet producer selv vedvarende energi, ved anvendelse af solfangeranlæg og solcellepaneler og græs på taget. Miljøcenteret rummer 16 arbejdspladser, inklusiv områdechef og gravemestre.
Den siksakformede bygning og grønne foldede tag, går i et med terrænet. Bygningen går i dialog med landskabet og beskyttelsesområdet for de grønbrogede tudser - eller fløjtetudse som den også kaldes.
DHL - 2011
01-09-2011
- og så blev der løbet DHL i fælledparken i København. CCO stillede med fire hold i år og vi delte telt med venner og samarbejdspartnerne fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Vores fælles restitution ovenpå de 5 km. bestod af Sushi og Carlsberg dåser.
Billeder fra DHL 2011 her
Navitas - fra havnen i Århus
31-08-2011
Navitas, den kommende Ingeniørhøjskole, Maskinmesterskole og INCUBA Science Park er ved at tage form på Århus havn. Udgravningerne til de to etagers parkeringsanlæg, som Århus Kommune er medbygherre på, er også undervejs. Vores byggeplads har udsigt til det kommende Multimediehus på den ene og Bestseller på den anden side.
Tre byggepladser i Uppsala
26-08-2011
CCO er gået i jorden med hele tre byggeprojekter i Uppsala: Uppsala Studenters tennishal i Rosendal, Kåbo Park boliger ved Linés Botaniska Have, samt en ny svensk sushi kæde drive-in restaurant, med fokus på sundhed og bæredygtighed; Sushi of Sweden, som åbner med sin første restaurant her i efteråret ved IKEA i Uppsala.
CCO står for koncept, design og arkitektur for alle tre projekter, samt en stor del af projekteringen af både bygninger og indretningen.
Arkitekturløbet 2011
19-08-2011
Arkitekturløbet 2011 underholdt med perfekt løbevejr - solskin og en let brise - CCO stillede vanen tro til start i farvestrålende form. Ca. halvdelen af tegnestuen løb ind og ud af byggerierne på Sluseholmen; Metropolis, Frederikskaj boliger og over Teglværksbroen.
Undervejs på ruten var der underholdning i form af syngende goldoler, mens der - traditionen tro, var restitution med pølser, fadbamser og jazzband i mål.
Vi er tilbage fra sommerferie og glæder os til resten af 2011
01-08-2011
August starter med den gode nyhed. Vi er prækvalificeret til konkurrencen om Smørblomsten, - ny bæredygtig daginstitution på Frederiksberg. CCO er sammen med Rambøll og Schul Landskab.
5 hold er prækvalificeret, konkurrenterne er; COBE, ONV med Sophus Søbye arkitekter, Entasis og Vandkunsten.
Nobelpristager besøger Green Lighthouse
05-07-2011
Michael Christensen, CCOs direktør var sat i stævne af ingen andre end Professor Wangari Maatai, den første Afrikanske kvinde som modtog Nobels fredspris i 2004. Maathai grundlagde i 1977 organisationen Green Belt Movement, hun er i Danmark for at deltage i Copenhagen Sustainability Lecture på Københavns Universitet. Michael viste Maathai og Katherine Richardson, formand for Klimakommisionen og Prodekan på Københavns Universitet, Green Lighthouse og fortalte om de mange tiltag der tilsammen gør det grønne hus.
SÅDAN!!
04-07-2011
Vinderholdet af Carlsberg Ejendommes konkurrence om Stationsområdet blev Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Christensen & Co Arkitekter, COBE, EFFEKT og Nord Architects. "Med kantzonen som udgangspunkt bliver bylivet tænkt udefra og ind i bygningerne, og omvendt bliver bygningernes liv tænkt indefra og ud i byrummet. Holdet har organiseret sig som en ”fælles tegnestue, der er bevidst gjort en stor indsats for det ”fælles”, og holdet har fremstået i en koordineret koreografi, under workshoppens gennemgange. Det fælles grundlag med en tydelig teamledelse har vist sin styrke."
Prækvalifikation til udbygning af DTU
01-07-2011
Ny publikation om lavenergistrategi
29-06-2011
Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) har sammen med Rob Marsh fra Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet udgivet en Realdania financeret publikation om lavenergistrategi. Gennem eksempler fra energirigtige danske byggerier, diskuteres arkitekters muligheder for at integrere lavenergistrategier i designprocessen. Green Lighthouse pryder forsiden og er sammen med Solhuset beskrevet i publikationen, som kan downloades via EBST´s hjemmeside
Besøg fra Cornell University
29-06-2011
15 studerende fra Design & Miljø på Cornell University i USA, kikkede forbi tegnestuen for at hører om CCOs designproces frem mod grønne byggerier. Afdelingen for Design & Miljø fokusere på grøn arkitektur og byggbranchens påvirkning af miljøet.
CCO´s nye museum åbnet
21-06-2011
Danmarks nye Vej- og Bromuseum, der er placeret ved Holbæk, blev åbnet af transportminister Hans Christian Schmidt sammen med borgmester i Holbæk Søren Kjærsgaard og museets formand Christian Wedell-Neergaard. Muset er en smuk og luftig udstillingsbygning, beklædt i corten-stål, som giver bygningen et rustikt udtryk i landskabet ved Nyvang.
1. spadestik USIF Tennishal i Rosendal, Sverige
20-06-2011
CCO ´s kommende tennishal i Rosendal er nu gået ind i byggeplads fasen. Første spadestik var fredag d. 17. juni. Tennishallen, med det smukke bølgende tag, som gør at bygningen sidder smukt i det eksisterende landskab, har sedumtag og er beklædt med træ for at forstærke den grønne miljøprofil. Tennishallen bliver Sveriges mest grønne og topmoderne tennisanlæg.
Se klip på Svensk TV4
CCO sponsorer Arkitekter Uden Grænser
12-06-2011
Vi sponsorer de gode initiativer fra Arkitekter Uden Grænser. Den danske platform for den internationale organisation blev oprettet i 2008 og arbejder med projekter i Goa, Indien, medarbejderboligere og uddannelsescenter i Masanga, Sierra Leone, men også tættere på med et projekt om livet på de danske asylcentre, - socialt såvel som arkitektonisk.
Læs mere om det gode arbejde på hjemmesiden: Arkitekter Uden Græsner
Magisk åbning af Tryllehytten
10-06-2011
Børn og voksne deltog torsdag d. 9. juni i åbningen af den nye klimavenlige børneinstitution Tryllehytten i Solrød, en lavenergi klasse 2015 bygning, - dog til samme pris som en ’normal’ daginstitution i henhold til V&S priser 2009, med 50% reduktion af energiforbruget. Dette placere "Tryllehytten" som en af de billigste offentlige lavenergi bygninger i Danmark.
1. spadestik på Århus Havn
09-06-2011
Havnen på Århus var fyldt med godtfolk da 1. spadestik til Navitas ramte jorden. Projektet, som skal ligge på De Bynære Havnearealer i Århus, skal huse Ingeniørhøjskolen i Århus, INCUBA Science Park, Århus Maskinmesterskole og med Aarhus Kommune som medbygherre med en stor parkeringskælder.
Green Lighthouse gør en by værd at leve I__
08-06-2011
Green Lighthouse er med på sommer udstillingen " Hvad gør en by værd at leve I_" en Copenhagen X udstilling om ny arkitektur og byudvikling i København. Udstillingen er en udbygget version af det officielle danske bidrag til den 12. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig 2010.
Se hvad der gør en by værd at leve i fra 10. juni - 23. oktober.
Dansk Arkitektur Center
Strandgade 27B. 1401 København K.
Læs mere på: www.dac.dk og www.copenhagenx.dk
CCO vinder sportshal
06-06-2011
Efter en vellykket og velbesøgt 5 års fødselsdag og ny hjemmeside kan CCO også fejre en 5000 m² udvidelse af Roskildehallerne. Konkurrenceprojektet, der blev lavet i samarbejde med Jönsson og Wessberg Råd. Ing., rummer ny sportshal, café, restaurant, omklædning, udeareal og mødelokaler. I alt 6 hold var inviteret til totalentreprisekonkurrencen.
CCO har afleveret COP
03-06-2011
Præcis ét år efter vi skrev under på de 10 principper til FN Global Compacts CSR initiativ, har CCO nu afleveret sin første Communication on Progress (COP). Den kan læses her: UN Global Compact hjemmeside
Tak for festen
02-06-2011
Vi siger tak for alle gaverne, godt fremmøde og en helt fantastisk stemning til vores reception og håber at alle vil følge med på vores nye hjemmeside fremover.
CCO prækvalificeret til Carlsberg Stationsområde
25-05-2011
CCO er sammen med Vilhelm Lauritzen, COBE, EFFEKT og Nord arkitekter prækvalificeret til proceskonkurrencen om Staionsområdet i Carlsbergbyen. Projektet der rummer undervisning, boligtårn, cafeer og lign er på i alt 80.000m2 samt ca. 30.000m2 undergrunds parkering.
17 hold søgte prækvalificering, i alt blev fire hold udtaget, vinderen offentliggøres d. 4. juli 2011.
1st. spadestik på DTU
16-05-2011
I dag blev det helt store borehoved taget i brug på CCO’s nye bygning 234 til DTU-Lyngby Campus. Den nye forsker bygning bliver bygget på et fundament af 3km pæle.
Sol med sol på
10-05-2011
I dag blev den klimavenlige børneinstitution Solhuset åbnet, - og sol var der masser af til åbningen i Hørsholm, krydert med børnesang og højt humør. Socialminister Benedikte Kiær, stod for den symbolske klipning af rød sløjfe.
CCO deltager på Velux ´Daylight Symposium´
03-05-2011
Michael Christensen er en af talerne på workshoppen på det internationale Daylight Symposium arrangeret af Velux og faciliteret af Lone Feifer, Strategisk projekt director, Velux. Workshoppen vil sætte fokus på dagslysforhold i Active House perspektiver, og finder sted d. 4 maj i det SANAA designet Rolex centere i Lausanne, Schweiz. Fra CCO deltager Michael Christensen og Christian Hanak.
CCO og fremtidens sunde indeklima
14-04-2011
Der blev serveret sunde smoothies, croissanter og nødder til de morgenfriske da DAC lancerede publikationen AGENDA, - som sætter fokus på hvordan vi bygger sunde fremtidssikrede byggerier. CCO er repræsenteret via to case studies; Green Lighthouse og Klimabørnehaven i Hørsholm.
Download AGENDA fra DAC.dk
CCO styrker ledelsen
11-04-2011
CCO styrker ledelsen med arkitekt Christian Hanak, som d. 1. april 2011 er tiltrådt som ny chef, med ansvar for ledelse og udvikling af tegnestuen. Christian vil indgå i CCO´s overordnede daglige ledelse, som i forvejen omfatter Michael Christensen, Thomas Nørgaard, Vibeke L. Lindblad og Håkan Sandhagen. Christian Hanak er uddannet arkitekt og kommer fra en stilling som fagchef for Urban Engineering hos Grontmij Carl Bro. Derudover har han mange års erfaring som programchef i Dansk Arkitektur Center og hos Arkitektfirmaet C. F. Møller.
Arkitektfremstød for svenske bygherrer på CCO
07-04-2011
18 bygherrer fra Stockholm, Uppsala, Gøteborg og Malmø besøgte tegnestuen. Det blev en rigtig spændende formiddag hvor Michael Christensen, Håkan Sandhagen og Mikael Ahrbom fortalte de 18 bygherrer om CCO´s projekter, - med stor interesse og spørgelyst fra de svenske gæster. Fremstødet er arrangeret af Den Danske Ambassade i Stockholm og Danske Ark.
Rejsegilde i Ballerup
08-03-2011
Med pølsevogn og blå himmel blev der afholdt rejsegilde for ombygningen af medicinalvarefirmaet AMBUs hovedsæde i Ballerup.
Ombygningen, der sammenfletter to separate bygninger til een sammenhængende, dynamisk virksomhed, forventes færdig i starten af maj, hvor 100 nye medarbejdere flytter ind i de nye rammer. CCO har samarbejdet med Jönsson og Rambøll om projektet.
CCO får A. Rating for Solhuset
25-02-2011
Vi har opnået bedste rating af bygherren for Solhuset, den klimavenlige daginstitution.
Bygge Rating viser virksomhedens placering i forhold til gennemsnittet, hvor gennemsnittet er det niveau, kunden normalt kan forvente. Der er fem trin, A betyder at CCO har performet meget bedre end gennemsnittet.
ECOBUILD London 2011
17-02-2011
Michael Christensen er en af talerne på ECOBUILD London 2011.
Seminaret `How green is my city: international case studies´ belyser grønne byggerier og tiltag i europæiske byer. De to andre talere i dette eftermiddags seminar er: Nicolas Falk fra Urbed og Joakim Kaminsky fra Kjellgren Kaminsky arkitekter i Goteborg.
MIPIM: Hædrende omtale til NBSP
09-02-2011
Christensen & Co og Vilhelm Lauritzen Arkitekters vinderprojekt til Københavns Universitets nye naturvidenskabelige fakultet, Niels Bohr Science Park er blevet ‘Commended’ i MIPIM Architectural Review Future Project Awards 2011, i forbindelse med ejendomsmessen MIPIM.
CCO prækvalificeret til Odense byprojekt
14-01-2011
Sammen med Sleth Modernism, Schul & Okra og med Alectia som hovedrådgivere, er CCO prækvalificeret til den spændende projektkonkurrence, om omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade i Odense fra gade til bykvarter. Konkurrencen er udskrevet af et partnerskab bestående af Realdania og Odense kommune.
" Jeg ser frem til nogle meget spændende bud på, hvordan vi får samlet Odense og får skabt en mangfoldig og bæredygtig by med vægt på byliv og livskvalitet," siger direktør i Realdania, Hans Peter Svendler.
Dansk Arkitektur under forandring?
30-11-2010
Michael Christensen er en af talerne, i seminar som sætter forudsætningerne for dansk arkitekturs fremtid under lup.
Seminaret foregår på Dansk Arkitektur Center torsdag d. 9. december 2010. Kl. 9.30-16.00.
Solhuset på seminar om fremtidens byggeri
29-11-2010
Tirsdag d. 7 december afholder Dansk Arkitektur Center et spændende seminar; ´Lys, Lyd og Luft,- Godt indeklima i fremtidens Byggeri.´ Thomas Nørgaard, CCO projektchef og projektleder på Solhuset, fortæller sammen med Niels Treldal, civilingeniør fra Rambøll om det innovative samarbejde bag den klimavenlige børneinstitution.
Fordraget kan ses på Arkitektur TV
Velkommen til NBSP teamet
08-11-2010
Niels Bohr Science Park´s (NBSP) arkitekt team, bestående af arkitekter fra Vilhelm Lauritzen og CCO er rykket sammen i Bragesgade. Hele teamet er således samlet i CCO´s nymalende lokaler på 2. sal, som vi for nylig har erhvervet os for at udvide tegnestuen. Vi bor nu på både 2. og 3. sal og her - midt i flytterodet - byder vi en stor, varm velkommen til team NBSP.
Green Lighthouse modtager Bygningspræmiering
28-10-2010
Green Lighthouse har modtaget Københavns Kommunes præmiering af ’ Gode og smukke bygninger’.
Ved præmieoverrækkelsen på Københavns rådhus delte Pia Allerslev , Kultur- og fritidsborgmester i alt 8 præmieringer ud, og sagde bl.a. om Green Lighthouse, at det repræsenter en ny vision for fremtidens byggeri, den visionære helhedsplan for bygningen er en værktøjskasse til visionært byggeri, frem til det kommende 2050 bygningsreglement.
CCO med Niels Bohr på Kulturnatten
15-10-2010
CCO deltager i aften i Kulturnatten på det nuværende Niels Bohr Institut, Blegdamsvej 17, hvor Bl.a. Michael Christensen holder foredrag om det kommende Niels Bohr Science Park. Der vil være mulighed for at udfolde sig med diverse fysik forsøg samt en konkurrence om et stykke indlandsis fra Grønland. Alt sammen under overskriften ’Fremtidens forsknings- og undervisningsmiljø’.
Søernes Park udstilles på konference
12-10-2010
Vores bæredygtige vision for området omkring søerne i København bliver udstillet som en del af konferencen om byggeri og byudvikling: ’København vokser 2010 - overblik over de største projekter’. Konferencen løber over to dage fra d. 12-13. oktober i Tivoli Congress Center.
Facadeworkshop på Kunstakademiets Arkitektskole
07-10-2010
CCO havde teamet op med DAC, Danmarks Tekniske Universitet og Kunstakademiets Arkitektskole om at arrangere en to dags masterclass og workshop omkring fremtidens facader. 'Pushing The Envelope' var støttet af Realdania og tiltrak eksperter fra både ind- og udland.
Der blev efterfølgende produceret en rapport fra workshoppen, download 'Pushing The Envelope'
CCO åbner projektkontor i Århus
29-09-2010
Navitas Park projektet er i fuld gang på havne fronten i Århus. Projektkontoret har en fantastisk udsigt, både over Århus havn og grunden for Navitas Park. CCOs medarbejdere er flyttet ind, og deler kontoret med resten af teamet fra E. Pihl & Søn, Arkitektfirmaet Kjaer & Richter, Marianne Levinsen Landskab og rådgivningsvirksomheden ALECTIA.
Green Lighthouse udstilles i Athen
16-09-2010
Green Lighthouse er med på Dansk Arkitektur Centers vandreudstilling; Building Sustainable Communities, som åbner i dag på Benaki Muset i Athen.
Mere information; www.dac.dk
Rejsegilde på Solhuset
13-09-2010
Mandag d. 13. September bød Peter Antonsen, formand for Miljø- og Planlægningsudvalget i Hørsholm, alle velkommen til rejsegilde på Solhuset, - den klimavenlige børneinstitution i Hørsholm. Solhuset er bygget over aktive house principperne. Den godt 1300 m2 store institution bliver selvforsynende med vedvarende energi, der kommer fra et solvarmeanlæg kombineret med jord-varme og solceller. CCO og Rambøll har samarbejdet med et strategisk partnerskab bestående af Hørsholm Kommune, VKR Holding A/S og Lions Børnehuse.
Rejsegilde på Vej & Bromuseum
02-09-2010
Det var strålende solskin da der blev inviteret til rejsegilde på Danmarks Vej & Bromuseum, som skal danne ramme for historien om danske veje og broer. Det er placeret i dejlige grønne omgivelser på en 10ha mark ved Nyvang i Holbæk, - langs den Historiske Vej.
CCO vinder om- og udbygning
20-08-2010
CCO er i samarbejde med entreprenørfirmaet Jönsson og Rambøll udpeget som vindere af en inviteret konkurrence, om en gennemgribende om- og udbygning af det internationale medicinalvarefirma AMBUs hovedsæde i Ballerup. Projektet indebærer en større omstrukturering af deres nuværende hovedsæde, skal stå færdigt i sommeren 2011.
Green Lighthouse nomineret til international pris
04-08-2010
Green Lighthouse er nomineret til World Architecture Festival award, i kategorien ‘Uddannelse’. Festivalen løber af stablen i Barcelona d. 3-5 november 2010.
Mere information; www.worldarchitecturefestival.com
VUNDET Niels Bohr Science Park
30-06-2010
CCO er, sammen med Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Rambøll, GHB Landskabsarkitekter og Collin Gordon Associates netop udpeget som vinder af konkurrencen om laboratorie- og undervisningsbyggeriet på i alt 45.000 m2 og til en samlet pris på 1,25 mia. kr.
I alt fem konsortier var inviteret til at deltage i konkurrencen bl.a. Henning Larsen Arkitekter, schmidt hammer lassen, KHR arkitekter og GMP International architects.
CCOs vinderprojekt til Navitas Park udstilles
24-06-2010
Udstillingen af de 5 prækvalificerede konsortier om Navitas Park i Århus. I maj måned blev CCO udpeget som vinder af konkurrencen om at bygge Navitas Park i Århus, i samarbejde med E. Pihl & Søn A/S, Arkitektfirmaet Kjaer & Richter, Marianne Levinsen Landskab og Alectia.
Udstillingen er åben hverdage mellem 12.00 og 15.00. Fra tirsdag den 22. juni til fredag den 2. juli.
Ingeniørhøjskolen. Dalgas Avenue 2, 8000 Århus.
Roskilde Tekniske Skole vundet
07-06-2010
CCO har sammen med Alectia A/S og Kragh & Berglund, vundet konkurrencen om Roskilde Teknisk Skole - et visionært, udfordrende og fleksibelt bud på hvordan skolens forskellige uddannelsesretninger kan samles og kobles sammen med Musiconområdet. Konkurrenceforslaget omfatter masterplan for hele området, infrastruktur, parkering og udeaktiviteter samt nybyggeri på 17 000 m2.
De øvrige deltagere i konkurrencen var Kant Arkitekter, Dorte Mandrup, C.F. Møller, Arkitema K/S, Site A/S og Cubo Arkitekter A/S.
CCO støtter FN Global Compact
03-06-2010
Vi har underskrevet FNs CSR initiativ Global Compacts 10 principper.
FN Global Compact er verdens største CSR initiativ for virksomheder, som med underskrift forpligter sig til at tilpasse aktiviteter og strategier, til ti universelt accepterede principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.
CCO prækvalificeret til konkurrence
02-06-2010
CCO er sammen med Arkitema, - arkitekt & landskab, Grontmij |Carl Bro, Buro Happold og Henrik Larsen Rådgivende Ingeniør, prækvalificeret til konkurrencen om et 90 meter højhus med labs og undervisning ved siden af Panum. Syv teams er udvalgt ud af 38.
Green Lighthouse med på bæredygtig udstilling
01-06-2010
Green Lighthouse er med på Dansk Arkitektur Centers rejse udstilling, Building Sustainable Communities på ARKITEKTURBIENNALE i Moskva. Dansk Arkitektur Center (DAC) stiller med udstillingen ”Building Sustainable Communities” skarpt på danske arkitekter og ingeniørers sociale og etiske ansvar for verdens udvikling.
Udstillingen vises fra d. 26 maj-8 juni.
Navitas Park vundet
20-05-2010
CCO er med på vinderholdet i den prestigefyldte konkurrence om at opføre Navitas Park, Danmarks største lavenergibyggeri, på den nye havnefront i Århus. Byggeriet skal huse Ingeniørhøjskolen, Maskinmesterskolen og INCUBA Science Park og rummer uddannelse, udvikling og erhverv med fokus på energi. Århus Kommune er medbygherre med et offentligt parkeringsanlæg med 450 pladser.
Holdet består af: E. Pihl & Søn, Kjaer & Richter, Christensen & Co, Marianne Levinsen Landskab og ALECTIA.
Kinas handelsminister besøger Green Lighthouse
18-05-2010
Som en del af et to-dages besøg i Danmark, var den kinesiske handelsminister Chen Deming, sammen med den største kinesiske handels delegation nogensinde, i dag på besøg i Green Lighthouse i København. Ministeren fik en guidet rundtur i Danmarks første offentlig CO2-neutrale bygning. Green Lighthouse er kendetegnet ved et enestående energikoncept, en kombination af termisk solvarme, sæsonbestemt oplagring af energi og fjernvarme.
Ruslands præsident besøger Green Lighthouse
04-05-2010
I forbindelse med Præsident Medvedevs visit i Danmark, besøgte han Green Lighthouse for at lære om husets bæredygtige egenskaber. Medvedevs interesse i Green Lighthouse hænger sammen Ruslands strategi om at øge vidensniveauet omkring bæredygtige bygninger, i et forsøg på at bygge bæredygtige boliger i Sibirien. Lykke Friis forklarer her Medvedev, om husets grønne design initiativer.
Konkurrence om ny forskningsbygning på DTU vundet
15-04-2010
CCO er netop udpeget som vinder af den ambitiøse konkurrence om en ny bæredygtig forskningsbygning på DTU´s campus i Lyngby. Forskning og undervisning er samlet omkring et stort legende og varieret beplantet indre univers, som danner ramme om husets tværfaglige miljø.
Det nye byggeri er på 4.500 m2 og skal stå færdigt i starten af 2012. De øvrige deltagere i konkurrencen var 3XN, BIG, Lundgaard & Tranberg samt COBE/Transform.
Nyt Rådhus i Lund Vundet
01-02-2010
Christensen & Co Arkitekter blev udnævnt til vinder af konkurrencen om Lunds nye rådhus. 78 arkitekter fra hele Europa havde søgt, hvoraf 5 tegnestuer blev udvalgt til at give deres bud. Rådhuset, som forventes opført i tre etapper, bliver på omkring 23000 m². Første fase skal stå klar i 2012. Foruden CCO har danske 3 X N , engelske Tony Fretton Architects samt svenske Lund & Valentin arkitektur og FOJAB Arkitekter deltaget i konkurrancen.
1. spadestik til Danmarks Vej & Bromuseum
01-02-2010
Transportminister Lars Barfoed, Holbæk Kommunes borgmester, Søren Kjærsgaard, forhenværende trafikminister og tidligere bestyrelsesformand for Danmarks Vej- og Bromuseum, Kaj Ikast og museets bestyrelsesformand Christian Wedell-Neergaard var bland de deltagende da byggeriet af Danmarks Vej- og Bromuseum, et nyt museum under Transportministeriet, blev sat igang.
Konkurrence om energirigtigt kontorhus vundet
05-01-2010
CCO er netop udpeget som vinder af konkurrencen om et nyt butiks- og erhversbyggeri i Valby. Projektet omfatter 12.000 m2 fordelt på butikker i de nederste planer samt kontorer i de øvre etager.
COP15 - NYCs borgmester besøger Green Lighthouse
15-12-2009
New Yorks City´s borgmester, Michael Bloomberg, der står bag gennemgribende bæredygtige tiltag i sin by, blev vist rundt i Green Lighthouse af Michael Christensen. Borgmesteren fremhævede huset som et forbillede på konkrete løsninger på klimaproblemet.
COP15 - CCO i live talkshow
10-12-2009
Michael Christensen blev inviteret af WWF (World Wildlife Fund) til at deltage et live talkshow, "inside COP 15", i forbindelse med klimakonferencen i Bella Center.
COP15 - CCO udstiller på klimakonferencen
07-12-2009
CCO har projekter med på udstillinger ikke mindre end fem steder under klimatopmødet på i København og på Bella Centeret -bl.a i det særlige område for FNs delegerede. Både Green Lighthouse og Solhuset - klimavenlig børneinstitution i Hørsholm er med.
CCO lancerer Søernes Park
11-11-2009
Søernes Park er en grøn og bæredygtig vision for søerne i København, som helt kan fjerne trafikken langs søerne og mindske trafikken til indre by, men først og fremmest forære Københavnerne et enestående grønt rekreativt parkbælte på størrelse med 10 fodboldbaner, på solsiden af søerne.
DI - Dansk Industri´s Innovationspris
07-11-2009
Danmarks første offentlige CO2-neutrale hus, Green Lighthouse, modtog torsdag den 5. november DI Byggematerialers innovationpris. Huset er bygget efter et koncept, som maksimerer brug af vedvarende energi, uden at gå på kompromis med arkitektur eller indeklima.
Klimavenlig Børnehave vundet
29-10-2009
Christensen & Co arkitekter er netop udnævnt som vindere med endnu et banebrydende, grønt projekt, denne gang i samarbejde med Hellerup Byg og Rambøll. De mange bæredygtige tiltag betyder at børnehaven vil producere mere energi end bygningen selv bruger til både drift og brug.
Green Lighthouse indviet
20-10-2009
Danmarks første offentlige, CO2 neutrale bygning blev indviet med både taler og musik.Videnskabsminister Helge Sander, overborgmester Ritt Bjerregård og Universitetets rektor Ralf Hemmingsen var blandt talerne, mens Tamra Rosanes sørgede for musikken. Green Lighthouse er Københavns Universitets nye klimavenlige hus. Bygningen viser vejen til fremtidens energirigtige byggeri ved at kombinere bæredygtig teknologi med smuk arkitektur og et godt indeklima for husets brugere.
CCO udstiller i Berlin
11-09-2009
Som en del af "instans of architecture" udstillingen er Green Lighthouse udstillet i fælleshuset i det nordiske ambassade kompleks i Berlin. Udstillingen som tidligere har besøgt Paris, Prag og Moskva, fokuserer på banebrydende bæredygtig dansk arkitektur.
Udstillingen varer fra d. 10 - 27 september.
Danmarks Vej og Bromuseum vundet
25-08-2009
Christensen & Co Arkitekter har i samarbejde med Rambøll og Hellerup Byg vundet konkurrencen om første etape af Danmarks Vej og Bromuseum som skal opføres ved Holbæk. Det nye museum bliver på knap 500 m2 og skal stå færdig næste sommer. Museet skal varetage registrering, forskning og formidling af vej- og brobygningens historie i Danmark.
Green Lighthouse med på Sustainable Communities
19-06-2009
CCO´s projekt til det CO2 neutrale Green Lighthouse er med på udstillingen Building Sustainable Communities, som netop har været i Abu Dhabi og skal videre til Brants Klædefabrik og senere NYC.
Green Lighthouse rejsegilde
29-05-2009
Traditionen tro var der grønne kranse til rejsegildet på Green Lighthouse. Nu viser formen sig for alvor på det grønne fyrtårn og stemningen var høj da rejsegildet blev fejret med taler og over 300 økologiske pølser og øl.
CCO Udstiller i Prag, Moskva og New York
31-03-2009
Udstillingen med temaet bæredygtighed og ansvarlighed som løb af stablen tidligere på året i Paris, åbner på torsdag i Prag fulgt op af et seminar mellem danske og tjekkiske arkitekter. I maj åbner udstillingen også i Moskva og efter sommerferien i New York. 9 danske arkitektfirmaer er med på udstillingen og CCO udstiller bl.a. Green Lighthouse samt andre bæredygtige projekter.
CCO vinder i Holland
23-03-2009
Med en ambitiøs bæredygtig masterplan har Christensen & Co vundet en international konkurrence om Almere Costal Zone, en ny bydel nord for Amsterdam i Holland.
Rammeaftaler vundet
12-03-2009
Christensen & Co Arkitekter har netop vundet to rammeaftaler for By og Havn. Aftalerne omfatter ydelser indenfor bygninger og planlægningsopgaver. De to aftaler løber i fire år.
Konkurrence om Flintholm
05-03-2009
Christensen og Co Arkitekter er prækvalificeret til at deltage i konkurrencen om Flintholm Business Center, der skal placeres ved Flintholm Station på Frederiksberg. projektet omfatter 25.000 m2 kontor og butikker og konkurrencen er udskrevet af NCC i samarbejde med Frederiksberg Kommune. De øvrige deltagere er Dissing&Weitling, Kim Utzon, Vilhelm Lauritzen og Schmidt/Hammer/Lassen.
CCO udstiller i Paris
04-02-2009
Sammen med 9 andre tegnestuer deltager CCO i en stor udstilling arrangeret af Det Danske Hus og den danske ambassade i Paris. Udstillingen tjener både som et kulturelt tiltag og som promovering af danske arkitekter, der har markeret sig som førende inden for ansvarlig og bæredygtig arkitektur. Udstillingen af tegnestuernes arkitektoniske værker er iscenesat gennem en stor installation bestående af ikke mindre en 2000 parisiske frugtkasser.
CCO deltager i dansk arkitekturfremstød i Sverige
24-01-2009
29. januar arrangerer Danmarks Ambassade i Stockholm en arkitekturevent, hvor CCO sammen med tre andre danske tegnestuer præsenterer sig overfor svenske politikere, udviklere og fagpresse. CCO har i forvejen omkring 30 % af sin omsætning fra svenske projekter. Heraf kan særligt fremhæves nyt universitetbyggeri ved Albano og det biomedicinske forskningscenter Biocity, for Karolinska Instituttet.
CCO designer ny krydstogtsterminal til Nordhavn
22-01-2009
CCO har I samarbejde med By & Havn udviklet et nyt krydstogts terminal område på spidsen af Nordhavn i København. Projektet består af landskabelig bearbejdelse af den 1.1 km lange kaj , samt 3 nye lette telt-konstruktioner der i krydstogts sæsonen skal fungere som terminaler.
Læs mere
Første spadestik på Green Lighthouse
29-10-2008
Byggeriet af Københavns Universitets første klimavenlige hus – Green Lighthouse – blev skudt i gang ved et festligt arrangement på byggepladsen med taler af bl.a. Videnskabsminister Helge Sander og Miljøborgmester Klaus Bondam.
CCO debutterer i årets DHL løb
08-09-2008
CCO´s debut ved verdens største motionsløb, DHL Løbet i København, blev en stor succes.
Green Lighthouse konkurrencen vundet
31-07-2008
Christensen & Co Arkitekter har i samarbejde med Hellerup Byg og Cowi vundet konkurrencen om Green Lighthouse, et nyt markant super klimavenligt hus til Københavns Universitet.
Fantastisk Housewarming
07-06-2008
Der var fuldt hus ved CCO´s housewarming i anledning af vores to års fødseldag og flytningen til de nye lokaler. Vi takker alle vores kunder, samarbejdspartnere og venner for en god dag og siger samtidig tak for alle de fine gaver.
Bedre studiemiljø på Københavns Universitet
29-05-2008
CCO har, i samarbejde med Teknisk Administration på Københavns Universitet, lavet et katalog over muligheder for at skabe et bedre studiemiljø på udvalgte områder på universitetet. Skitserne er blevet til gennem en proces med workshop og studieture, sammen med 40 studerende.
CCO flytter til nye og større lokaler
19-04-2008
Præcis to år efter en forrygende start i maj 2006, flytter CCO nu til nye og større lokaler i Bragesgade på Nørrebro i København. Her får vi helt fantastiske og lyse rum, hvor der både er plads til vækst og begejstring.
Ny konkurrence om Green Light House
26-03-2008
CCO er i samarbejde med Hellerup Byg og Cowi, blandt de 5 teams som er prækvalificeret til Universitets Byggestyrelsens udbud om et nyt klimavenligt hus, som skal opføres på Nørre Campus i København. Huset skal blandt andet bruges til studieadministration, studenterservicefunktioner, mødefaciliteter og en faculty club.
Nyt stort universitetsprojekt til CCO
19-03-2008
CCO har i samarbejde med svenske BSK arkitekter fået tildelt opdraget at udvikle en ny stor udvidelse af Stockholms Universitet. Det nye campus bliver et af Sveriges vigtigste omdrejningspunkter for både forskning og uddannelse og kommer til at omfatte både kollegier, forskerboliger og urbane servicefunktioner samt en ny metrostation.
CCO og Landic Property vinder i Stockholm
29-01-2008
Christensen & Co Arkitekter har sammen med Landic Property vundet et internationalt udbud om opførelse af et markant biomedicinsk forskningscenter i Stockholm. Projektet er på 70.000 m2 og omfatter en samlet investering på mere end 1 milliard.
CCO interview på SLOW HOME
25-11-2007
Vi er præsenteret på det nye SLOW HOME netværk, bl.a. med to video interviews med CCO´s direktør Michael Christensen.
CCO rundede Videnskabsministeriets konference af
24-11-2007
CCO´s direktør Michael Christensen var i november blandt oplægsholderne på Videnskabsministeriets store campus konference om universiteternes fysiske miljø.
CCO tegner højhus med kultur i København
11-05-2007
Københavns Kommune har netop godkendt at CCO´s projekt til et nyt højhus ”Twister” kombineret med en ny kulturcafé ved Amager Strandpark, er med i den kommende lokalplan for området. Twister og kulturstedet har en helt enestående placering umiddelbart ud til strandparken med udsigt over både Øresund og København.
CCO vinder international konkurrence
29-03-2007
CCO har vundet endnu en prestigefyldt international konkurrence. Denne gang er det et nyt universitetscenter i Stockholm, som omfatter godt 60.000 m2. Det nye campus er udformet som et ensemble af cirkulære bygninger, som giver det nye universitet en stærk og markant profil, og som samtidig skaber et inspirerende og dynamiske læringsmiljøer med fokus på tværfaglig kreativitet
CCO vinder prestigefyldt konkurrence i Stockholm
08-08-2006
Kun et par måneder efter opstart, er Christensen & Co Arkitekter udpeget som vinder af konkurrencen om et nyt ambitiøst byggeri for Kongelig Teknisk Højskole i Stockholm. Det visionære byggeri skal være et ikon for synergi og samarbejde på universitets campus
Christensen & Co. arkitekter (CCO)
01-05-2006
1. maj 2006, startede Michael Christensen, arkitekt maa, ny tegnestue.
Med Christensen & Co. arkitekter realiserer Michael drømmen om at etablere egen tegnestue, efter mange år som partner og kreativ direktør hos Henning Larsens Architects.
Tegnestuen har adresse på Østersøgade 32.























_web.jpg)


























