Vidensdeling og gensidig påvirkning af fremtidens læringsmiljøer

Seminar om lærings- og forskermiljøer hos CCO.
Konteksten var vidensdeling og gensidig påvirkning af fremtidige læringsmiljøer, - arkitekter og brugere imellem, omkring de fysiske rammer for forskningsmiljøerne. Siden 2008, hvor CCO har arrangeret bruger workshops og undersøgelser omkring fremtidens studerende og forskers krav til uddannelsesmiljøerne, har vi arbejdet for at skabe tæt samspil med de forskellige parter. På en spændende formiddag hørte vi både arkitektens tilgang til uddannelsesopgaverne og de pædagogiske tilgange til læring.

CCO arbejder på en række uddannelsesprojekter, bl.a.  ny bygning til DTU-Lyngby Campus, Niels Bohr Science Park til Københavns Universitet, Roskilde Teknisk Skole, Navitas i Århus samt Albano Campus til Akademiske Hus i Stokholm.

Den arkitektoniske iscenesættelse af fællesskabet.
Roskilde Teknisk Skole (RTS), samler meget forskellige uddannelses retninger under et tag. På RTS samles tømere, malere, snedkere og automekanikere med IT og computerprogrammerings studerende. Det betyder at forskellige kulturer og sociale omgangsformer skal eksistere side om side.  Da der ikke blot er et ønske at samle fagene under et tag, men også at få fællesskab og social samhørighed blandt studerende fra de forskellige retninger, forsøger vi via arkitekturen at samle folk, - i fælleszoner, på boldbaner og atrium som gør det muligt at afholde fester, fælles arrangementer og faglige events for hele skolen på samme tid.

På Niels Bohr Science Park er en af udfordringerne, et ønske om at skabe en uddannelses institution, som nedbryder søjlerne blandt de forskellige Institutter og forskergrupper. At kombinere organiseringen af de forskellige fagligheder og samtidig optimere fællesskabet og invitere til vidensdeling.

Det didaktiske paradigme skift – fra undervisning til læring
Jens Dolin, Institutleder på Institut for Naturfagenes Didaktik og Sebastian Horst, Specialkonsulent på Institut for Naturfagenes Didaktik, lagde vægt på de didaktisk baserede krav til det fysiske miljø og forestillingen om hvad der egentligt præger læring. - Hvad vil det sige at lære noget? Følelserne driver den kognitive læringsproces, hvilket understøtter ønsket om at skabe innovative fysiske rammer. Dolin opfordrede til at man nøje undersøger, hvem man skal gå til for at få bedst muligt råd, omkring undervisningsformer til fremtidens uddannelses byggeri.

Sebastian Horst fik alle til at gå i grupper for at komme med forslag til; hvordan vi opnår variation af de fysiske uddannelses rammer og derved kan påvirke brugerne positivt. Det fik gang i mundtøjet, og en løssluppenhed opstod, - drømmene forslag, som ikke var tynget af tanken om budget.

Er spørgsmålene defineret forkert?
”Det er vigtigere at interessere sig for spørgsmålene, end løsningerne.”  Kristian Kreiner, professor på Institut for Organisation på CBS, lagde vægt på, at vi ikke kan skabe vidensdeling, med de fysiske rammer for byggerierne alene, da individets agerende i læringsmiljøet i sidste ende vil overrule de arkitektoniske forestillinger. Rammerne er ikke hvad der skaber de gode innovative brugere, men derimod samspillet mellem de mennesker som skal agere i dem. Optimale fysiske rammer i uddannelsesinstitutioner skal tænkes uafhængigt af brugeren, det er vigtigt at brugeren kan se hvilke ressourcer der er tiltænkt rammerne, men ingen har forudsætninger for at vide, at de rent faktisk vil blive brugt til det formål designeren tiltænkte.

Bygninger skal være metaforer for brugerne, - de skal kalde brugeren til sig. Gennem optimering af rammerne, skabes nye muligheder for brugerne i fremtidens læringsmiljø.