CCO vinder international konkurrence

Det nye Campus er placeret umiddelbart ud til skærgården i den nordlige del af Stockholm og skal forbinde de to store universiteter Kungliga Tekniska Högskole og Stockholms Universitet. CCO´s projekt har foruden et stærkt arkitektonisk udtryk, en ekstrem ambitiøs miljøprofil med udstrakt brug af alternative energikilder.

I dommerbetænkningen hedder det bl.a.: ”Dommerkomiteen finder, at forslaget har et stort potentiale – det har et enkelt og klart helhedsgreb, som forener både bygninger og landskab – de markante runde bygninger skaber et stærkt ikon for universitetet, og projektet har en levende og legende karakter med interessante indre og ydre miljøer”

CCO´s projekt er udført i samarbejde med Marianne Levinsen Landskabsarkitekter, København samt de svenske ingeniørfirmaer WSP og Incoord.

Det nye Campus skal udbygges i etaper og forventes at være fuldt udbygget i 2012. Foruden CCO er det svenske arkitektfirma BSK, udvalgt til at skulle arbejde videre med en del af den nye campus.