DTU COMPUTE INSTITUTE FOR MATEMATIK & COMPUTER SCIENCE - B324

Den nye bygning er tænkt som et ”mikro-campus” med plads til vidensudvikling, vækst og de landskabelige kvaliteter, der allerede kendetegner DTU i Lyngby. Den nye bygning skal indeholde faciliteter til undervisning, forskning, administration og udstilling - samt selvstudier og sociale møder. Bygningen kommer til at ligge på ankomstpladsen til en række centrale undervisningsbygninger.

Bygningen er designet til at være en lavenergi klasse 1 bygning. Dette er resultatet af en integreret løsning baseret på en optimeret klimaskærm, nyt revolutionerende hybridventilations system og en høj dagslysudnyttelse, der tilsammen bringer varme og el forbrug ned på et meget lavt niveau. Derudover plantes der 22 indvendige træer, som hjælper bygningen med at trække vejret og holde et godt og sundt indeklima.

Titel:DTU Compute (B324)

Bygherre: Danmarks Tekniske Universitet

Areal: 4.700 m²

År: 2009-2013

 

Bygningen er opført i samarbejde med Kragh & Berglund Landskabsarkitekter, Henrik Larsen Rådg. Ingeniører og Anders Christensen Rådg. Ingeniører.