SEB USIF ARENA - UPPSALA

Sportshallen er placeret hvor skoven og byen møder hinanden i udkanten af Uppsala. Vi har derfor integreret hallen ved at udforme den som et bølgende grønt landskab, der trækker den omkringliggende natur med op af facade og tag. Bølgeformen er optimeret til tennisboldenes bane i luften, og den markante figur sikrer på den måde også optimale forhold i hallens indre.

Hallen er dimensioneret til både tennis, basketball og squash og rummer både café, fitnesscenter og plads til 600 tilskuere. De gode faciliteter sikrer at hallen kan dobbeltudnyttes, og den bruges derfor ofte til konferencer og andre store events. Det bølgende tag er på størrelse med en fodboldbane og beplantet med stenurter, som udover den frodige kobling til landskabet bidrager til at forsinke vandet fra store regnskyl.

Titel: Tennis og fitnessklub

BygherreUSIF / Rosendal Bostäder & Handel AB

Areal: 8600

År: 2008-2012