TRYLLEHYTTEN - SOLRØD

Den nye klimavenlige daginstitution ”Tryllehytten” er indrettet som et fleksibelt hus til 8 børnegrupper med plads til leg og læring. Huset er et lavenergi klasse 1 byggeri og tilbyder samtidig et godt indeklima med masser af dagslys, luft og sunde materialer. ”Tryllehytten” ligger på en af ”landskabs øerne” i Trylleskov Strand lokalplan-område, hvis form markeres med beplantning der definerer formen på øen. Grundplanen er kvadratisk, med to ”skår”,

der forbinder husets centrale fællesrum med forpladsen mod syd og til legepladsen mod nord, og alle grupper placeres mod enten øst eller vest. Bygningen er udformet som en lavenergi klasse 2015 bygning, dog til samme pris som en ’normal’ daginstitution i henhold til V&S priser 2009, med 50% reduktion af energiforbruget. Dette placerer "Tryllehytten" som en af de billigste offentlige lavenergi bygninger i Danmark.

Titel: Klimavenlig daginstitution

Bygherre: Solrød Kommune

Areal: 1010 m²

År: 2010-2011

 

Tryllehytten er opført i samarbejde med Schul Landskabsarkitekter og Rambøll