Linnéuniversitet Kalmar

Visionen for det nye universitetsbyggeri er at skabe et studiemiljø i midten af Kalmar, derfor samler Linnéuniversitet undervisningen på Universitetskajen ved Kalmarsund. Den nye campus er placeret midt i Kalmars maritime miljø med sejlbåde og industrihavn tæt på byens centrum.


Campus indeholder både nybyggeri og ombygning af en række eksisterende fælles funktioner, kantine, bibliotek og en ny samlende gårdsplads.

Et stort fællesrum danner rammen omkring mange af de sociale fælles aktiviteter på universitetet såsom udstillinger, forestillinger mv.
 
Bygningskomplekset er opdelt i fire fakulteter, der både kan fungere individuelt og kollektivt. Bygningerne samles omkring gårdspladsen, som igen forbinder campus med havnen.
 
Universitetet har en grøn profil og er økologisk, økonomisk og social bæredygtig.

Titel: Ny undervisningsbygning til Linnéuniversitet
Bygherre: Svea Fastigheter, Sverige
Areal: 22.000 m²
År: 2014-2018


 
Projektet opføres i samarbejde med Tema arkitektur & Landskab, WSP Group og Tyréns